<

Nyhedsbrev februar 201717-02-2017 - 15:53

Foråret er snart på vej, så vi har noget at se frem til.

Altansejl: Efter flere henvendelser fra beboere, om altansejl, laver vi en sidste runde med mulighed for at bestille.
Sende din mail til
rbg.salg@gmail.com 
I mailen skal man skrive sit navn og adresse. Herefter vil bestillingen blive sendt ind til administrationen som registrerer bestillingen. Yderligere info kan findes på hjemmesiden under "Altanprojekt". Deadline for bestilling er onsdag d. 1/3-2017 kl. 12:00.

Cykelsituation: Foreningen har brugt penge på cykelstativer og kræfter på oprydning, men vi beder alle om at benytte stativerne både på gaden og i kældrene og ikke husmurene. Vores gangbesværede/rollatorbrugere har svært ved at færdes rundt omkring på ejendommen.
Sidste chance for at hente sin cykel/barnevogn/cykelvogn osv. inden kommunen henter ubrugte effekter. Hvis du er i tvivl om hvor din effekt står, så henvend dig til vores viceværter i åbningstid.  

Storskraldsrummet: Rummet bliver aflåst med hængelås, da låsen er ved at være ødelagt. Du skal bruge din hoveddørsnøgle til at åbne med.  

Juletræs afhentning: Det er sidste chance nu hvis du ikke selv skal på genbrugspladsen med dit juletræ. Det kan kastes ned fra din altan (vis hensyn og almindelig fornuft overfor dine (under)naboer) for at undgå grannåle i hele opgangen. Derefter skal du stille det bagerst på p-pladsen ved nr 3.!

Parkering: Bestyrelsen opfordrer endnu engang beboerne til fortsat at benytte de i foreningen parkeringspladser vi har til rådighed på egen matrikel, og så vidt muligt holde de offentlige pladser på Rønnebærvej fri til foreningen overfor.
HUSK at P-kort kan afhentes hos viceværterne i åbningstid. Har du brug for at ringe til p-vagten om en ulovlig parkering, kan du ringe 51 39 07 00 man-fre i tidsrummet 8-16 eller man - fre 16-23 og i weekenden 10-18 på 61249200. Nævn at du ringer fra plads 292

Rygning forbudt: Det er ikke tilladt at ryge i hverken opgange eller kældre i Rønnebærgaarden. Desværre er det ikke alle som overholder dette. Udendørs er der opsat askebægre, som mange heldigvis benytter og viceværterne kan bruge tiden på andet end opsamling af cigaretskodder. Husk det er heller ikke i orden at kaste dit skod ud over altanen/vinduerne.

 

Vaskeri/tørrerum: Husk at slukke lyset og varmen efter brug af vaske/tørrefaciliteterne. Hvis vi ikke passer på vores fællesudgifter, så stiger huslejen.   

Lejlighedsnøgler: Kan afhentes i viceværternes åbningstid. Dog er der nogle altaner som stadig mangler nogle reparationer og derfor skal altan firmaet på et tidspunkt bruge nøglen igen.

Indbrud/uvelkomne personer: Der har i den sidste tid været en bølge af indbrud og færden af uvelkomne personer i hele området. Vi beder jer om, lige at tænke over hvem i lukker ind i opgangene. Jo mere vi hjælper hinanden, jo bedre.

Affald: Det er fortsat et problem at bl. a. madvarer, kattegrus og alm affald ikke bliver pakket i poser før det bliver smidt i skakterne. Det medfører lugtgener til sommer og løst affald i bunden af skakten. Det koster os hver år tusinder af kroner af få gjort rent. Husk at dagrenovation ikke høre til i metal eller pap, og især folde dit pap sammen. Der står også tit navn på pappet, så vi ved ofte godt, hvem synderne er.

 

Med venlig hilsen Dennis, Willy, Jonas og Bestyrelsen

<