<

Sommerfest den 27. august fra kl. 15 202215-08-2022 - 10:12

Læs mere her

Så afholder vi Sommerfest i AB Rønnebærgården fra kl. 15!!
 

Vi beklager at vi er lidt sent ude, men planen er at gentage succesen fra jubilæumsfesten bare i mindre skala.

Det bliver i haven med grill mad og drikkevare, hygge og godt selskab og så tænker vi at stille en Disco hoppeborg og kongespil, Beer pong (til voksne) og forskellige spil op for børn og legesyge sjæle. Vi håber selvfølgelig på godt vejr!

Der vil som sagt være grillmad og forskellige drikkevare, og der vil selvfølgelig blive taget hensyn til, at der ikke kun er svinekød!

Hele herligheden vil komme til at koste et lille beskedent beløb pr person som vil blive trukket over huslejen. Voksne (over 15 år) 50,- kr.  og børn 25,- kr per person. Tilmelding kan ske til på facebook i gruppen eller en seddel i postkassen ved viceværternes kontor Hillerødgade 175 i kælderen. Husk navn på andelshaver/lejer, antal personer og alder på børn.
 
Da vi er sent ude skal I også være hurtige til at tilmelde jer! Vi skal være min. 30 tilmeldte, hvis det skal blive til noget!

Sidste frist for tilmelding er fredag den 19 aug. kl.12, da vi skal afmelde hoppeborg og jukebox den dag, hvis ikke det bliver til noget! 

Så tag din bedre halvdel, dine unger, din nabo eller bare dig selv under armen og få tilmeld jer, så vi alle kan mødes til hygge i gården og lære hinanden bedre og kende!

Skulle der side nogle derude der gerne vil være med til planlægning eller opsætning eller måske til at lave en kage, bliver alt frivilligt arbejde taget imod med kyshånd!

Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt!

Med venlig hilsen 
Bestyrelsen samt festudvalget.

<