< Tilbage

Nyhedsbrev marts 201914-03-2019 - 10:43

Så er vi kommet ind i de dejlige forårsmåneder, og det er blevet tid til endnu et nyhedsbrev.

Altanprojekt part 2:
Undersøgelserne til projektet er startet, og vores rådgivningsfirma vil snarest komme og se på mulighederne, samt undersøge en eventuel pris.

 

Ventilationsanlæg:
Der bliver i øjeblikket indhentet tilbud på at få skiftet/eller renoveret de gamle anlæg. Der bliver lavet beregninger på, hvilket alternativ som bedst kan svare sig.

 

Ovenlysvinduerne i opgangene:
Ovenlysvinduerne i opgangene er muligvis ulovlige iht., brandsikkerheden. Det undersøges pt om disse er lovlige, og hvad det evt., vil koste at lovligøre disse.

 

Affaldssortering:
Endnu engang opfordres der til, at ALLE sørger for, at sortere skraldet korrekt, folde pap osv., sammen, og ikke overfylde containerne. Det er muligt, at andre end beboerne i vores forening bruger containerne, men det ændrer ikke på, at vi skal huske selv at gå forrest.

 

Bundlister på hoveddørene:
Der bliver kigget på bundlisterne på alle hoveddørene. Mange af disse er i stykker og skal skiftes. Der kigges på hvilke muligheder der er. 

 

Cykler:
Der opfordres til, at alle fjerner de cykler som ikke bruges, da der står rigtig mange cykler rundt på foreningens grund. Der vil også blive lavet en cykeloprydning snarest, hvor der vil blive sat en mærkat på cyklerne. Hvis cyklen bruges fjernes dette, hvis ikke, vil cyklen efter noget tid blive fjernet.

 

Ny administrator:
Vi har fået tilknyttet ny administrator, da Rikke desværre har valgt at søge nye græsgange. Vores nye administrator hedder Jonas E. Hansen, og kan kontaktes på jeh@swe.dk samt 33 76 47 21 (Samme telefontid).

 

Arbejdslørdag:
Der afholdes arbejdslørdag, lørdag d. 27 april. Yderligere information vil komme på Facebook og i opgangene. Ud over dette, afholder bestyrelsen gårdtur d. 5 april. Forslag modtages i postkassen hos viceværterne, eller i det kommende Facebook opslag.

 

Lys i kældernedgangene:
Der er installeret lys i alle kældernedgange, så man nu også kan se trinene.

 

Yousee arrangement:
Sidst men ikke mindst, så var det rart at se så mange af jer til Yousee arrangementet, og vi håber at mange af jer fik sparet lidt penge, samt fik svar på de spørgsmål i nu måtte have.

 

Grill på altanen:
Snart starter grillsæsonen for nogle, og vi vil blot minde om husordenen og at der kun må grilles med gas og ikke kul.

 

Med venlig hilsen Viceværterne og Bestyrelsen

< Tilbage