< Tilbage

Nyhedsbrev april 201513-04-2015 - 20:31

Husk at tilmelde dig foreningens nyhedsbrev

Hoveddørsprojekt: Bestyrelsen har haft en dør afstemning i gang på foreningens hjemmeside. Dette har været annonceret i Facebook gruppen, som nyhedsbrev og som opslag i alle opgange. Skulle det være den klassiske- eller den moderne dør? Stemmerne er talt op og det er den klassiske dør, der har vundet i det tætte kapløb.
De som har stemt har også angivet deres e-mail adresse og dermed bliver de også automatisk skrevet op til nyhedsbrevet som kan afmeldes igen. www.rønnebærgaarden.dk Udskiftningen af hoveddøre vil blive annonceret senere.  

Altanprojekt: Projektet bliver nu sendt i udbud, og er man interesseret, så kan man læse det på hjemmesiden under Altanprojekt. Tidsplanen har ind til videre ikke rykket sig.

Affald: Der er desværre forsat folk der er lige glade med vores affaldssystemer og penge! Nedenfor har en beboer taget
flere billeder af nogle containere under søjlebygningen! Dette er absolut ikke i orden og skraldet flyver rundt på hele ejendommen! Mas pappet sammen så der er plads til mere! Pizzabakker hører ikke til i papcontaineren, men i dagrenovation! Viceværterne brugte 1 ½ dag på at rydde op efter påsken! Den tid kunne være brugt på noget andet.

Opgangene: Der bliver malet i alle opgange, og arbejdet er allerede gået i gang.    

Nyhedsbrev i din mailboks: Få dit nyhedsbrev i din mailboks. Tilmeld dig på hjemmesiden.  Nyhedsbrevet bliver fremover kun sat op på opslagstavlerne, så hvis du ønsker en kopi kan du hente en hos Willy.

Knallertskur: Willy og Jonas begynder at bygge det nye skur, som kommer til at foregå i hverdagene, så hvis du har lyst og mulighed for at hjælpe, så meld dig hos viceværterne i åbningstid. I næste nyhedsbrev regner vi med at have en nærmere tidsplan.  

Larm: Der er flere og flere der har glemt husordenen for, hvornår der må bores! Altså meget kort: Der må ikke larmes/bores efter kl 19 på hverdage, lørdag efter kl. 14 og slet ikke om søndagen. Vær sød at overholde dette!

Facebookgruppe: Der er en Facebookgruppe som hedder AB Rønnebærgården. Husk at holde en god tone som altidJ

Fjernelse af rør: I løbet af kort tid, så vil de bukkede rør, som nogen bruger til cykelparkering, blive fjernet, ud for Hillerødgade 175-177. Årsagen skyldes manglen af plads på fortovet pga. de parkerede cykler. Der er cykelstativer ved hver husgavl. Du bedes derfor, hvis du har parkeret din cykel der, stille din cykel ned i kælderen eller for enden af bygningen.

 

Med venlig hilsen Dennis, Willy, Jonas og Bestyrelsen

< Tilbage