< Tilbage

3v sælges, åbent hus 6.sep 11-12 SOLGT!!04-09-2015 - 19:25

Foreningen sælger en lejelejlighed. Beklager billederne ikke vender rigtigt.

3-værelses lejlighed (85m2) med særdeles velfungerende planløsning til salg. Rummene er fordelt på stor rummelig entré med mulighed for at lave walk-in skab, køkken med god spiseplads og monteret emhætte, stort soveværelse, samt et godt og lyst børneværelse. Badeværelset er originalt med matteret vindue og separat bruseniche.  I stuen er der plads til både spise- og sofaafdeling og i 2016 kommer der en lækker altan (130 cm dyb). Fra stuen er der indgang til køkkenet. Lejligheden trænger til at blive malet. 

 

Ejendom
Ejendommen er en del af den meget velfungerende andelsboligforening A/B Rønnebærgården. Ejendommen har termovinduer fra 2006, dørtelefon, grønt gårdmiljø samt brugsret til kælderrum og fællesvaskeri (12 kr per vask). 
Der medfølger parkerings- og gæsteparkeringskort til området.
På de grønne områder er der mulighed for at grille eller bare sidde på en bænk og nyde solen. Til børnene er der legeområde med bl.a. sandkasse og rutsjebane. 

 

Området
Lejligheden er beliggende på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro. Du er ikke længere fra Rådhuspladsen end 15 min. på cykel. Tæt på S-tog og bussen stopper lige udenfor døren. Der er gode indkøbsmuligheder og så har du Grøndal Multicenter og Genforeningspladsen lige ved siden af. Rødkilde Park og Grøndalsparken ligger klar til at byde dig velkommen i det grønne.

 

Økonomi
Lejligheden er på 85m2 og andelskronen er per nov. 2014 vurderet til DKK 11.814,- i alt DKK 1.004.190,-.

Huslejen er pr md. 3490,- + varme.
En vurderingsmand er i gang med at vurdere ejendommen og siden sidste år, har vi fået malet rundt omkring og sat nye hoveddøre i. 
Lejligheden står tom nu, og der er overtagelse efter nærmere aftale.
For salg kontakt rbg.salg@gmail.com se mere på foreningens hjemmeside www.rønnebærgaarden.dk 

Kommenter artikel


Kommentarer

< Tilbage